JULI 2023

Endelig er de fine Straight Up Pants klar til jer. Straight Up Pants er et par tætsiddende bukser med lige ben, i en fin stribet struktur, der dannes ved hjælp af glatstrik og vrangriller, samt skift mellem to forskellige kvaliteter af garn. Først strikkes linningen rundt og monteres med en bukseelastik. Bukserne strikkes oppefra og ned med udtagninger omkring skridtsøm for og bag, samt vendepinde bagpå for en god pasform. Benene strikkes lige ned og afsluttes med en rullekant forneden.

Og så er billetterne til efterårets første kurser sat til salg. Kurset bliver afholdt i de hyggelige lokaler hos Chocolate by Hartmann i Jægersborggade på Nørrebro, hvor der er rig mulighed for at tanke sukkerdepoterne op undervejs. Og det kan der blive brug for - vi snakker 3 timers intensiv kursus i fede teknikker, hvor jeg i planlægningen har valgt at være ambitiøs på kursisternes vegne. Men det skal du ikke lade dig skræmme væk af. Tværtimod. Der er rig mulighed for at få noget for pengeneDet første kursus er Tofarvet Dobbeltstrik som brugt i opskrifterne til Wild Boys og Welcome To The Jungle Familierne d. 27/8 kl. 9-12. Vi kommer igennem tofarvet italiensk opslag, tofarvet dobbeltstrik med og uden mønster, fra retsiden og vrangsiden, udtagninger og indtagninger samt tofarvet dobbeltstrikket ribDet andet kursus er Tofarvet Patent med begge farver strikket på samme pind/omgang som brugt i Changes, Karma Chameleon og One Way Or Another familierne d. 10/9 kl. 9-12. Vi kommer igennem tofarvet italiensk opslag, tofarvet patent fra ret- og vrangsiden, indtagninger og udtagninger, samt snoningerDu skal selv medbringe strikkepinde og garn, til gengæld får du et lækkert kompendie og en valgfri opskrift fra de relevante designfamilier.