Popknit
Wild Horses Cardigan Dansk
Wild Horses Cardigan Dansk
Couldn't load pickup availability
Wild Horses Cardigan Strikkeopskrift (Dansk)
Wild Horses Cardigan strikkes oppefra og ned med saddeskuldre og isatte ærmer. Først strikkes skulderpartierne i striber og med udtagninger, der danner en skrånende skulder. Maskerne hviler og bruges senere i halsen. Herefter strikkes der masker op langs hvert skulderparti, samtidig med at der slås masker op i nakken og halsen samt til klippemasker ved hvert ærmegab og midt for. Arbejdet samles og strikkes rundt efter diagram. I bunden af ærmegabet sløjfes klippemaskerne, og kroppen strikkes videre lige ned efter diagram. Inden kroppen afsluttes, fæstnes klippemaskerne med en lige søm i hver side, og der klippes op langs midterste maske i både ærmegab og midt for. Kroppen afsluttes med en tofarvet dobbeltstrikket kant med horisontale striber på tværs af strikkeretningen. Knapstolpe, knaphulsstolpe og hals strikkes ud i ét med en tofarvet dobbeltstrikket kant med vertikale striber strikkes langs strikkeretningen. Herefter strikkes der masker op langs ærmegabet og ærmerne strikkes lige ned og afsluttes med vertikale striber og en ensfarvet i-cord.
Valg af størrelse
Modellen er beregnet med et positive ease på 15-20 cm i str XS-XL og 10-15 i XXL-XXXL cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 15-20 /10-15 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 114 cm.
Størrelse XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Passer til brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm
Overvidde 105 (109,5) 114 (119) 124 (133) 143 cm
Længde (målt midt bag inkl halskant) 52 (52) 52 (52) 58 (58) 58 cm
Strikkefasthed
21 masker • 25 pinde i tofarvet jacquard som i diagram på pind 4 mm = 10 • 10 cm
24 masker • 22 pinde i tofarvet dobbeltstrik på pind 4 = 10 • 10 cm
24 masker • 28 pinde i tofarvede striber på ærmer på pind 3,5 mm = 10 • 10 cm
Vejledende pinde Rundpind 3,5 og 4 mm (40 og 80-100 cm, samt strømpepinde med mindre der bruges magic loop teknik).
Materialeforslag
Peruvian Highland wool (100 m / 50 g) fra Filcolana eller Økologisk merino DK (225 m / 100 g) fra Ladybug Yarn
A (mønsterfarven) 300 (300) 350 (350) 400 (450) 500 g
B (baggrundsfarven) 400 (400) 450 (450) 500 (550) 600 g
eller
Skinny Andean Wool (150 m /50 g) fra Kaos Yarn
A (mønsterfarven) 200 (200) 250 (250) 300 (300) 350 g
B (baggrundsfarven) 250 (300) 300 (300) 350 (400) 400 g
samt 5 knapper (ca 25 mm i diameter) og evt gjordbånd ca 120 cm
Popknit 2025









