Popknit
Billie Jean Jacket Dansk
Billie Jean Jacket Dansk
Couldn't load pickup availability
Billie Jean Jacket Strikkeopskrift (Dansk)
Billie Jean Jacket er en model med skrånende skuldersøm, dyb v-hals, lange ærmer og et spændende tofarvet mønster i jacquard. Først strikkes bagstykket med udtagninger i hver side, der senere vil danne en skrånende skulder. Der strikkes masker op langs hver skulderskråning, hvorfra hver af forstykkerne laves hver for sig, med udtagninger mod brystet. Efter ærmegab samles for- og bagstykker og arbejdet strikkes videre frem og tilbage til ønsket længde. Kroppens afsluttende kant samt stolper strikkes nu ud i ét i ensfarvet dobbeltstrik med knaphuller i åbningens højre side. Der strikkes masker op i ærmegabsåbningen. Ærmerne strikkes rundt og lige ned i mønster, og afsluttes ligeledes med en ensfarvet dobbeltstrikket kant.
Valg af størrelse
Modellen er beregnet med et positive ease på 20-25 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 20-25 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 118 cm.
Størrelse XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Passer til brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm
Overvidde 107 (113) 118 (124) 135 (145) 156 cm
Længde 54 (56) 57 (59) 60 (62) 64 cm
Strikkefasthed
22 masker • 28 pinde i tofarvet jacquard som i diagram på pind 4 mm = 10 • 10 cm
24 masker • 28 pinde i ensfarvet dobbeltstrik på pind 3 = 10 • 10 cm
Vejledende pinde Rundpind 3 og 4 mm (40 og 80-100 cm, samt ærmepinde med mindre der bruges magic loop teknik).
Materialeforslag
A: Jensen (125 m / 50 g) fra Isager
B: Boucle (175 m/50 g) fra Isager
Garnforbrug
Jensen: 350 (350) 400 (400) 450 (500) 550 g
Boucle: 200 (200) 250 (250) 300 (350) 350 g
Den sort/lilla udgave er strikket i Jensen farve 30 og Bouclé farve 12
Den rød/bordeuax udgave er strikket i Jensen farve 28 og Boucle farve 33
Opskriften er udarbejdet som en del af Isager Archives II.
Popknit 2025
