Popknit
Kokomo Polo Tee Dansk
Kokomo Polo Tee Dansk
Couldn't load pickup availability
Kokomo Polo Tee (Strikkeopskrift Dansk)
Kokomo Polo er en kropsnær, cropped model i meshmønster, med korte ærmer og polokrave. Den strikkes oppefra og ned. Først strikkes arbejdet frem og tilbage over forstykker og bagstykke med udtagninger omkring skuldermaskerne og mod halsen for at danne en skrånende halsudskæring fortil. Når skuldersømmen har opnået sin korrekte længde opdeles arbejdet, og forstykker og bagstykke strikkes hver for sig. Forstykkerne får tilføjet stolper, der fører direkte op i kraven - og strikkes i dobbeltstrik - inden de samles og strikkes som ét forstykke. Nederst på for-og bagstykke laves der udtagninger mod ærmegabet. For- og bagstykke samles og kroppen strikkes rundt og afsluttes med dobbeltstrikket kant på tværs af strikkeretningen. Ærmet strikkes som et kuppelærme, hvor der først strikkes frem og tilbage over ærmets top inden omgangen samles og afsluttes med en dobbeltstrikket kant på tværs af strikkeretningen.
Om valg af størrelse
Modellen er beregnet med et lille positive ease på cirka 0-10 cm. Det vil sige, at du skal vælge en størrelse, hvor overvidden er 0-10 cm større end dit brystmål. Måler du eksempelvis 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 100 cm.
Størrelse XS (S) M (L) XL (XXL)
Passer til brystmål: 78-85 (86-92) 93-100 (101-107) 108-117 (118-128) 128-138 cm
Overvidde 90 (95) 100 (110) 120 (130) 140 cm
Længde (målt midt bag ekskl. halskanten) 43 (44) 45 (46) 47 (49) 51 cm
Strikkefasthed 24 masker • 36 pinde i mønster og glatstrik på pind 3,5 = 10 • 10 cm
Vejledende pinde Rundpind 3,5 mm (40 og 2 x 80/100 cm samt ærmepinde, med mindre der bruges magic loop teknik)
Materialeforslag
Farve A: 1 tråd Anina (farve 333) (210 m /50 g) eller Arwetta fra Filcolana eller Handdyed Økologisk Merino 400 (400 m /100 g) fra Handdyed.dk, eller Merino 200 Bebe (200 m /50 g) fra Lang Yarns
holdt sammen med 1 tråd Brillino (farve 11) (200 m/ 25 g) fra Lana Grossa eller Paia (245 m/ 25 g) fra Filcolana
Anina: 200 (200) 250 (250) 300 (300) 350 g
Brillino: 100 (100) 125 (125) 150 (150) 175 g
3 knapper













