Kurset kommer til at omhandle tofarvet dobbeltstrik, som jeg bruger i Welcome To The Jungle, Wild Boys og Zebra designfamilierne. Dobbeltstrik er en teknik, hvor der både strikkes en retside og en vrangside på samme tid. Både ret- og vrangsiden vil fremstå som glatstrik, men farvemønsteret i diagrammet vil dog have have hver sin bund- og mønsterfarver på henholdsvis ret- og vrangsiden, modsat af hinanden: Således er materialet vendbart og uden lange flotteringer.
Kursus kommer til at handle om jacquardstrik og ladderback, som det bruges i Diamonds And Pearls Sweater Colour. Vi runder disse emner: jacquardstrik (det at strikke med flere farver), dominans og trådspænding, opsætning af ladderback, at strikke rundt med ladderback og jacquard på samme tid, afslutning af ladderback mm. Vi strikker desuden i fællesskab et udsnit af mønsteret fra Diamonds And Pearls Sweater Colour, så du er klædt på til selv at gå i gang.
Ønsker du at lære teknikken tofarvet patent med begge farver strikket på samme omgang mere indgående at kende? Så har du nu muligheden. Undervisningen vil bestå af en indføring i teknikken, opslag i to farver, patentsstrik med begge farver strikket på samme omgang, indtagninger, udtagninger samt snoninger. Du behøver ikke at have erfaring med teknikken eller at strikke med flere farver, vi tager det hele fra bunden. Det kræves blot, at du kan strikke ret og vrang.
Ønsker du at lære intarsiateknikken mere indgående at kende? Så har du nu muligheden. Undervisningen vil bestå af en indføring i teknikken, oplæg af dunter, strik intarsia frem og tilbage, brug af jacquard, maskesting som broderi på arbejdet, og produktion af egne diagrammer. Du behøver ikke at have erfaring med teknikken eller at strikke med flere farver, vi tager det hele fra bunden. Det kræves blot, at du kan strikke ret og vrang.